HJÆLP, MIT BARN VIL HJEM!

Information til dig, hvis søn/datter ikke trives på efterskolen. 

Et efterskoleophold er hårdt arbejde. Når alle taler om det udviklende år med et fantastisk fællesskab glemmer de ofte at fortælle, at det kræver meget af den enkelte at tage del i opbygningen og at der naturligt opstår frustrationer og udfordringer undervejs.

Ikke underligt kan det være svært at rejse fra en tryg hverdag til et ukendt efterskoleliv. En stor omvæltning  og førstegangserfaring for de fleste unge. Dog  også en omvæltning, det er godt at øve sig på, selvom det er svært – fordi den jo uvægerligt kommer før eller siden.

For nogle unge kræver det et mere vedholdende arbejde at finde sig til rette i efterskolelivet. Det lykkes til gengæld for langt de fleste. Især hvis der er et godt samarbejde mellem skole og hjem omkring de udfordringer, den unge har eller oplever.

KONTAKT DERFOR ALTID SKOLEN, HVIS DIT BARN YTRER TANKER OM AT VILLE AFBRYDE OPHOLDET.  JO TIDLIGERE VI ER MED PÅ BANEN, JO BEDRE KAN VI HJÆLPE.

Forskellige elever – reagerer forskelligt – af forskellige årsager

Vores erfaring fortæller, at man skal være grundig med at udforske, hvori udfordringerne faktisk består. Nogle unge fortæller ikke, hvad der virkelig nager – fx fordi de synes det er flovt Mange ved ikke præcist, hvad der er galt, men føler det mere som en diffus utryghed og manglende fodfæste. Og så kommer det oven i købet uventet for den unge, der havde forestillet sig at efterskolelykkefølelsen ville være til stede fra dag ét.

Vi ser elever, der vender det indad og giver udtryk for at:

 “efterskole er ikke lige mig” eller  “jeg er ikke lige den rigtige type”, “jeg passer ikke rigtigt ind”, “det er ikke lige, hvad jeg havde regnet med”. “Der er for mange mennesker hele tiden”, “jeg er slet ikke mig selv – jeg spiller ligesom en rolle, hvor jeg prøver at se glad ud lige som de andre”. “Alle de andre er bare glade for efterskolen, så jeg er helt forkert, når jeg ikke er det” etc. 

Andre prøver at placere utrygheden uden for dem selv:

“der er for mange regler”, “de voksne ikke gør noget”, “de andre elever opfører sig umodent”,  undervisningen ikke er som forventet” etc.

Og så er der selvfølgelig mange, der helt naturligt bare savner venner og familie derhjemme. Det gør de fleste fra tid til anden, men for nogle elever bliver savnet helt uhåndterbart og de bliver overvældet af hjemvé – en følelse, det kan være svært at stå med midt i et efterskoleliv, der også er fuld af fart og nye relationer.

Det er desuden ikke ualmindeligt at en ung hjemme udtrykker, at han/hun er meget ked af at være på skolen – men at vi samtidig på skolen oplever, at han/hun virker glad og velfungerende. Eller omvendt. I disse tilfælde er det særligt vigtigt, at vi sammen undersøger, hvorfor vi kan observere denne forskel.

Sådan griber vi hjælpen an!

Fælles for de unge er det, at det er vigtigt at få hjælp af de voksne. De skal blive klogere på deres egen reaktion og få ideer til, hvordan de kan håndtere deres udfordring – i stedet for at kaste håndklædet og rejse hjem.

Derfor indbyder vi  gerne til en samtale, hvor både I som forældre, kontaktlæreren og den unge er til stede. I samtalen bliver både I, vi og den unge som regel klogere, fordi vi sammen kan komme hele vejen rundt om problemstillingen, idet vi interesserer os bredt for elevens relationer i skolens forskellige sammenhænge, samt  i hjemmemiljøet.  Sammen kan vi på den baggrund sætte sejl til en udvikling henimod større efterskoleglæde. Vi har stor erfaring i arbejdet med unge – også når de har det svært – og vi rygsækken fuld af gode ideer til, hvordan vi sammen kan skabe en forandring.

Det kigger vi blandt andet efter:

• Er den unge kørt træt både fysisk og mentalt – har opstarten været så overvældende at der er brug for lidt mere ro og hvile, for at den nye verden kan falde på plads.
• Er den unge usikker på noget, der er blevet en mental barriere. Fx faglige eller sociale udfordringer, den unge er bange for, at der ikke bliver taget vel imod eller bliver taget hånd om. Det kan være både hos de voksne og hos kammeraterne.
• Føler den unge sig klemt i nogle af de nye relationer. Er der fx en værelseskammerat eller andre på skolen, der er for dominerende eller har fortalt eller gjort noget, der skaber bekymring hos den unge.
• Har den unge fået spillet sig selv på banen på en måde, det er svært at komme videre med. Fx kan nogen være kommet til i en opstart at tale lidt for meget af egne meritter – og er nu bange for at falde igennem. Eller måske er den unge blevet del af en klike, der låser dem socialt.
• Har den unge noget derhjemme, som vedkommende mere eller mindre bevidst føler sig ansvarlig overfor og derfor har svært ved at være væk fra? Det kan fx være et sygt familiemedlem, som den unge er vant til at “passe på”, og som efterskoleopholdet måske netop endda har været tænkt som et “fristed” fra.
• Er nissen flyttet med i form af vanskeligheder fra tidligere, som den unge havde håbet på ville forsvinde af sig selv på efterskolen – men som nu dukker op igen? Det kan fx være ensomhed og problemer med at danne relationer med andre.
• Er det den unges første “modgangserfaring” og mangler den unge som følge deraf strategier til håndteringen? Fx en ung, der kommer fra et trygt miljø med en stor og god kammeratskabskreds som den unge måske endda har haft en fremtrædende placering i. På efterskolen oplever den unge for første gang at stå alene og skulle arbejde aktivt for at danne relationer og finde sin plads i fællesskabet.
• Giver den unge udtryk for at ville hjem for at få opmærksomhed fra forældre, voksne eller kammerater på skolen, fordi den unge har svært ved at få anden og mere positiv opmærksomhed?
• Har den unge en kæreste eller nogle venner derhjemme, som han/hun har svært ved at undvære – eller som arbejder mere eller mindre åbenlyst på at få den unge hjem fra efterskole før tid.
• Er den unge “smittet” af andre elever med hjemvé eller som eventuelt er rejst hjem?

Forældrenes rolle

Sammen med skolen kan I som forældre tydeligt tale om og understøtte den unge i:

• at det er helt naturligt, at det føles utrygt. At det vil det sikkert gøre noget tid, men at det nok skal forbedre sig. Understreg at I tror på, at den unge via hårdt arbejde, godt kan klare det.
• At de er i gang med at få en erfaring i livet: at man kan klare en utryg periode og finde sig et nyt ståsted. I den unges fremtid venter mange og også større skift, når det skal på ungdomsuddannelse, flytte hjemmefra osv.
• at der på efterskolen er voksne omkring de unge, der netop kan hjælpe med at håndtere alt det utrygge. Hvis man skal føle utryghed og hjemve er en efterskole slet ikke det værste sted at gøre det!

Mange unge har desuden brug for at opdage, at det er hel i orden at have modsatrettede følelser. At man godt både kan savne vennerne derhjemme ret så meget, samtidig med at man også synes det er sjovt at gå på efterskole. Man behøver ikke at vælge! Det kan I som forældre også være med til at forklare den unge – eventuelt ved at give eksempler fra jeres eget liv.

 Stol i øvrigt på at vi nok skal holde godt øje med jeres søn eller datter. Vi skal nok skal sige klart til, hvis vi bliver bekymrede for deres mentale velbefindende og evne til at komme godt igennem det svære.

Vi har dårlige erfaringer, når forældre… 

• Af den ene eller anden grund alligevel venter med at kontakte skolen, når de enten fornemmer eller får at vide at den unge ikke trives. Husk at der ikke er følelser, personlige problemer, familieudfordringer, usikkerheder, vi ikke kan finde ud af at snakke om – vi kan ikke løse alt – men vi vil rigtig gerne have lov at prøve, også selvom I ikke lige kan forestille jer, hvordan det kan håndteres.

• Laver aftaler med den unge og lægger planer uden at inddrage skolen – fx  ved at lave deadlines:  “Du skal give det en chance til efterårsferie, så må du komme hjem, hvis du stadig ikke kan lide det”. En sådan aftale får ofte unge til at opfatte deres efterskoleophold som midlertidigt og indstiller arbejdet med at blive del af fællesskabet. Når I i stedet inddrager os, finder vi sammen ud af, hvilke aftaler, der kan være mere hensigtsmæssige.

• Lader deres egen tvivl og bekymring skinne igennem overfor den unge. Det er naturligt at blive usikker og bekymret, når ens unge ikke trives. Overfor den unge skal I imidlertid stå fast og signalere, at I ikke er i tvivl.  I er til gengæld mere end velkomne til at tale med os om jeres bekymringer – vi har stor erfaring i arbejdet med unge og  sammen kan vi finde ud af, om og i givet fald hvordan, der skal reageres på bekymringerne. 

Vigtigt om fællesskaber 

Fællesskaber virker bedst, når vi går helt ind i dem. Gode menneskelige relationer opstår først, når vi gensidigt tør investere os selv og signalerer, at vi satser på det her – også selvom det ikke bare er nemt.

Elever der overfor kammeraterne gentagne gange giver udtryk for, at de måske ikke vil være på skolen, får måske nok i første omgang en for dem positiv respons i form af et “Åhhh nej, vil du ikke nok blive, for vi kan jo godt lide dig”. Den luner i øjeblikket, men desværre  har eleven også signaleret et lunkent engagement (“jeg vil måske vælge jer fra”), og  dette svækker samtidig den unges muligheder for at blive en del af det stærke fællesskab.

Sammen skal vi derfor hjælpe den unge til at kunne sige:

“Jeg vil fællesskabet og det her efterskoleophold. Lige nu er det bare rigtigt svært for mig og jeg har brug for hjælp for at klare det”.