
Brand og Politi
Har du lyst til at hjælpe andre og være med til at redde liv?
Brand og politi efterskole
Brand og Politi er linjefaget for dig, der drømmer om en fremtid som brandmand, ambulanceredder eller politibetjent. Her får du masser af action, fart over feltet og livsvigtig viden om, hvordan du skal agere i en nødsituation.
Du bliver primært undervist af fagfolk som brandfolk, politifolk eller andre fra branchen – men der vil også være foredrag og øvelser med folk fra Forsvaret, fængselsvæsenet og ambulancetjenesten. På den måde får du indblik i de opgaver, som de enkelte professioner indeholder.
Linjefaget er for alle – og ikke kun for dig, der drømmer om en fremtid i brand- og politivæsenet. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, og du kommer virkelig til at lære en masse og få flyttet dine grænser undervejs!
Masser af action
Med Brand og Politi som linjefag, får du virkelig skruet op for adrenalinsuset. Undervisningen er delt op i tre grundpiller; Brandøvelser, politiøvelser og fysisk træning. Vi lægger vægt på de praktiske øvelser, så du får rørt dig til hver eneste undervisningsgang. Her er der ingen tør teori eller tavleundervisning.
Når vi arbejder med brandøvelser, kommer du bl.a. til at rapelle, brandslukning og udøve førstehjælp – men du kan også se frem til at prøve dine evner inden for f.eks. røgdykning og andre grundlæggende brandøvelser.
I politi-delen opsætter vi handlebaner, dilemmaspil og selvforsvar. Du kommer til at lære en masse om det politifaglige område, høre om patruljevogne og politihunde – og reflektere over, hvordan man egentligt er en god samfundsborger. Her er både etik og action på skoleskemaet!
Den fysiske træning tager udgangspunkt i funktionelle øvelser – hvor du får trænet på mange forskellige øvelser.
Få en forsmag på din fremtid
Linjefaget byder også på massevis af oplevelser udenfor skolen. Det kunne f.eks. være en tur til flådestationen i Frederikshavn, hvor vi stiller skarpt på livet som værnepligtig – eller besøg på brandstationer. Du kommer også med på overlevelsestur, hvor du for alvor får rykket dine grænser og lært dine holdkammerater godt at kende.
Linjefaget kan være en forsmag på din fremtid og give dig inspiration til at gå hele vejen – men selv hvis du ikke drømmer om en fremtid inden for brand- eller politivæsenet, bliver du klogere på dig selv, og hvordan du agerer under pres.


Ønsker du at starte på Brand- og Politi-linjen?




Undervisning
Det primære lærerteam består af brandmænd samt fagfolk fra branchen, der både varetager de praktiskeøvelser, den fysiske træning og den teoretiske undervisning.
Derudover vil der være foredrag og øvelser med folk fra politiet, fængselsvæsenet og ambulancetjenesten.


LÆRER TEAMET


Nicolai Baassel Clausen


Stefan Sparvath


Nick Just Hansen

