fbpx

Kommende Elevers Dag

20. maj 2022

I går, torsdag d. 19. maj 2022, var en ganske særlig dag med god stemning og højt humør, for der kunne vi byde omkring 100 kommende elever velkommen til en sjov og aktiv dag på Midtfyns Efterskole. 

Her kunne de kommende elever møde hinanden og nuværende elever, møde lærerne, prøve MFE-tøj og opleve skolen, inden de starter deres allerførste efterskoleår efter sommerferien! Det, synes vi i hvert fald, er den helt rigtige måde at starte et år fyldt med livslange venskaber og unikt fællesskab!

Efterskoleleder Johnnie holdt oplæg for både elever og forældre, hvor de blev introduceret til hele MFE’s lærerstab og fik mulighed for at lære dem bedre at kende. 

Dagen sluttede med masser af fysiske og sjove aktiviter for alle de nye elever, sammen med vores lærere Jonas og Jens. Vi slog bl.a. “sten-saks-papir”, som er en af verdens ældste lege – og hvor var det altså fedt at se, at så simpel en leg kunne give mange smil på læberne!  Vi glæder os enormt meget til at tage imod alle de nye elever i det nye skoleår!

Vi er det vi ser - Årets performance
tilbage
Besøg os på Efterskolernes dag, søndag den 25. september 2022, kl. 13:00 til 17:00!