Bliv klar til en politibetjent uddannelse
Få en forsmag på livet som politibetjent
Vil du være med til at gøre gaderne sikre og nattelivet trygt? Er du god til at håndtere konflikter og evner at holde hovedet koldt i ophedede situationer? Så er en politibetjent uddannelse lige dig.
På Sdr. Nærå Efterskole tilbyder vi linjefaget Brand og Politi, hvor du bliver introduceret til livet som politibetjent.
Bliv politibetjent – gå på en politibetjent efterskole
Hvis du går med en drøm om at blive politibetjent, så er der ingen grund til at vente med at dyrke din passion. Selvom du skal være 21 år for at starte på Politiskolen, kan du på vores politi efterskole få en forsmag på, hvad uddannelsen og jobbet byder på. Her kombinerer du et år på efterskole med muligheden for at dyrke din passion – og så sammen med andre, der elsker det samme som dig.
På linjefaget bliver du undervist af faglærere, der er knalddygtige og ved en masse om arbejdet som politibetjent. Undervisningen byder på fart over feltet, hvor du får lov at prøve en masse af de situationer, du som politibetjent ville komme ud for på arbejdet. Du kommer blandt andet til at prøve kræfter med dilemmaspil og selvforsvar samt patruljevogne og -hunde. Udover træning i politiaktioner skal vi også arbejde på den fysiske form, så du ved, at du til den tid kan klare optagelsesprøven.
Hvad laver en politibetjent?
Som politibetjent er det dit job at sikre, at borgerne føler sig trygge, når de bevæger sig rundt i Danmark. Arbejdsopgaverne kan være meget forskellige, og du ved aldrig, hvad du bliver kaldt ud til. Det kan være alt lige fra en færdselsulykke, en voldsepisode, væbnet overfald, bandekriminalitet, ubehagelig adfærd og meget mere.
Derfor er det vigtigt som politibetjent altid at bevare overblikket og nedskalere enhver situation. Det betyder også, at du skal kunne kommunikere og håndtere forskellige situationer og kunne reagere hurtigt, når der er behov for det. Nogle gange kræver arbejdet som politibetjent også en del skrivearbejde ved fx afrapportering. Derfor er det vigtigt, at du evner at skrive forståeligt og korrekt.
Bliv politibetjent – det kræver det
Det vigtigste, der gør dig egnet til at være politibetjent, er din evne til at tage ansvar og kommunikere med andre mennesker. Arbejdet som politibetjent er nemlig meget mere end farlige situationer og skudveksling. På linjefaget Brand og Politi arbejder vi med at gøre dig klar på de udfordringer, livet som politibetjent blandt andet byder på. Det giver dig en god basis for at søge ind på en politibetjent uddannelse.
Derudover skal du gennemføre en fysisk optagelsesprøve, da arbejdet kræver god fysisk form. Det arbejder vi med på skolen, hvor fysisk træning er på skoleskemaet. Arbejdet som politibetjent kræver også en stor mental styrke og samarbejdsevner, som vi arbejder med i løbet af skoleåret.
Det laver du på en politibetjent uddannelse
På en uddannelse til politibetjent veksler undervisningen mellem teori og praktik. I den teoretiske del lærer du blandt andet om:
- polititeori
- strafferet
- psykologi
- ledelse
- indsigt i kriminologi m.m.
I den fysiske del skal du igennem områder som:
- afhøring
- førstehjælp
- fysisk træning
- køreteknik ved udrykning
- skydning
- konflikthåndtering m.m.
Uddannelsen tager 2 år og 4 måneder. De første 11 måneder er du på politiskolen og lærer teori og vigtige ting, inden du skal ud og afprøve din nye viden på en station. Når du har gennemført, er du sikret et job som politibetjent.